YOGA fordybelseshold starter onsdag 4. september 2024



Vi mødes hveranden onsdag kl. 17.15-19.15 fra den 4.september indtil den 11.december.
Datoerne hedder 4/9, 18/9, 2/10, 16/10, 30/10, 13/11, 27/11, 11/12.


Deltagerne får hver gang nogle øvelser eller et lille program med hjem, som (valgfrit selvfølgelig) kan laves i ugen uden yogaundervisning.

Pris: 1200 kr. (960 kr. for Fitness Nord-medlemmer)


Her er plads til 12 deltagere (og minimum 6)

Tilmelding til Tippe på tippe@terapitorvet.dk


Vi bruger timerne på at fordybe os i vejrtrækning, bevægelighed, stræk, styrke, meditation og afspænding. Fokus er på at udforske kroppen med nysgerrige øjne og dermed lære sig selv bedre at kende. Vi bruger vejrtrækning som redskab til at få større forbindelse til hele kroppen og til at løsne op for spændinger sammen med bevægelserne. Målet er at skabe plads i kroppen, stilne sindet og blive opmærksom på, hvad der rører sig indeni. Yoga handler om at mærke - ikke præstere.


Undervisningen starter med en lille meditation efterfulgt af en vejrtrækningsøvelse. Herefter en blid opvarmning af hele kroppen, så en kortere styrkende sekvens (tilpasset deltagernes individuelle formåen), lidt balancetræning og til sidst rolige restorative stillinger afsluttet med komplet afspænding i Savasana.


Typisk er timerne bundet op på et særligt tema - det kan fx være "hjerteåbnere" (som påvirker kropsholdning, skuldre og nakke) eller "lever/galdeblære-meridianerne" (som i følge kinesisk medicin står for både psykisk og fysisk udrensning) eller et særligt chakra fx "halschakraet" (som står for kommunikation, ren tale, integritet, frihed og at udtrykke sig kreativt).

Måske er der ønsker til særlige temaer fra jer på holdet - det er jeg meget åben overfor at bruge!


Alle er velkomne uanset alder og køn.


Drop in er velkomment ved tilmelding på forhånd pr sms til 20996850. Prisen er 170 kr. (medlemmer 150 kr.


Om Tippe:

Jeg er bosiddende i Tranekær med mine to drenge, og arbejder til dagligt som kropsterapeut og yogalærer i Terapitorvet i Rudkøbing. Jeg har undervist i yoga i de sidste små 10 år - og i mange forskellige udgaver af den. Jeg er oprindeligt uddannet yogainstruktør fra et ashram i Indien, og har derfor en meget traditionel og  mere østlig/spirituel baggrund, men har senere videreuddannet mig i aerial yoga, som er en helt anden gren - meget mere frit, legende, akrobatisk og knap så "helligt".  Begge dele tiltaler mig, og jeg blander derfor elementer fra begge verdner i min undervisning.


Mvh

Tippe Andersen